Select Page

SOL, STRAND, SAND OG VAND

IMG_7511
sol-strand-sand-og-vand1-1030x684
sol-strand-sand-og-vand2-1030x687
sol-strand-sand-og-vand3-1030x773
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
sol-strand-sand-og-vand7-1030x1030
DCIM100MEDIADJI_0029.JPG
sol-strand-sand-og-vand8-1030x1030
Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image... Loading image...

90 km vestvendt kystlinje giver rig mulighed for at hive et par dage ud af feriekalenderen til at slikke sol på stranden, mens ungerne bader og leger i sandet.

Der er registreret 11 afmærkede badestrande på Himmerlands Vestkyst, men med ikke færre end 90 km kystlinje, er der reelt langt flere hyggelige og badevenlige strande, hvor du og familien kan slå jer ned til nogle timers dasen i solen og en svalende tur i bølgen. Nogle steder er stranden dækket af småsten, andre steder af muslingeskaller; men mange steder er der fine sandstrande, og man skal sjældent mere end et par meter ud i vandet, før der er blød og behagelig sandbund. Hvis du ikke har lyst til at stavre over stenene i vandkanten, så find en af kystens mange badebroer, som i øvrigt er geniale til ungernes netfiskeri af krabber, rejer og småfisk. Husk spand og speedos. I Løgstør findes et skønt havnebad, som er vældigt populært om sommeren, men hvis du har små badeglade børn med på turen, er den lavvandede strand ved Trend et bedre valg. Både store og små kan glæde sig over, at vandtemperaturen i fjorden sommeren igennem konsistent ligger et par grader højere end ved Vesterhavet. Det lune vand, de blide bølger og den betragtelige afstand mellem parasollerne gør ikke strandoplevelsen ringere.

Find flere solrige oplevelser på VisitVesthimmerlands hjemmeside.