Velkommen på
Himmerlands Vestkyst

Har Himmerland en vestkyst? Svaret er et rungende ja. Hele 90 smukke km af slagsen. Og den er lige så vild, våd og varieret som sin mere berømte fætter ved Vesterhavet. Ja, faktisk vil vi tillade os at påstå, at landskabet langs Limfjorden byder på et ret ekstraordinært mix af muligheder for jer, der gerne vil kombinere klassikeren sol, sand og vand med at få noget sved på panden, stimulerende underholdning til ungerne og noget godt i maven. I magasinet her ridser vi nogle af de muligheder op i håb om at vække jeres appetit på mere. Forhåbentlig bliver I inspireret til at kigge forbi.

Vi glæder os til at se jer 🙂

God fornøjelse langs Himmerlands Vestkyst,
Jimmi Petersen, Turistdirektør